Stadion - nyheder

Banen i Parken

26/2/2023

Undergrunden under banen i Parken har gennemgået en stor renovering hen over vinteren. Der er lavet nyt vækstlag, ny dræning, nyt varmesystem og nyt vandingssystem.

Alle disse tiltag fungerer som planlagt, men nogle af de leverede græs-ruller, der er lagt til sidst, gror desværre ikke tilfredsstillende. Det gør, at banen i mindre områder ikke visuelt fremstår, som vi ønsker det.

Holdet har trænet på banen fredag og er tilfredse med banen, så det får ingen sportslig betydning.

Leverandøren af plænen har været i København for at lave analyser af de områder, der ikke er tilfredsstillende, og de vil over de kommende tre kampe - i samarbejde med Parkens stab - tage stilling til, hvilke tiltag der sikrer, at banen opnår den kvalitet, den skal have resten af foråret.