Over 30.000 har allerede sikret sig plads til FCK's hjemmekamp mod AGF søndag den 21. november, kl. 16 i Parken.
Hele C-tribunen mod Øster Alle er udsolgt, og det samme gælder nedre afsnit af Sektion 12 (B-tribunen). Der er kun et mindre antal pladser på øvre afsnit af Sektion 12 Øvre, og hele D-tribunen er dedikeret til AGF-fans, hvor der forventes omkring 2.000.
Der er stadig ledige pladser på A-tribunen til priser fra 120 kr. for voksne og 60 kr. for børn.
Alle opfordres til at komme i særligt god tid, idet der nu også er indført krav om gyldigt coronapas, der skal tjekkes ved indgangene.
Portene åbner kl. 14.00, men de to endetribuner - Sektion 12 (B-tribunen) og D-tribunen - åbner allerede kl. 13.00.
En del AGF-fans ankommer med S-tog til Svanemøllen Station kl. ca. 14.55 og går i samlet gruppe til Parken. Efter kampen er planen, at de kører direkte fra Parken i fanbusser.