ForKBH: Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Danmarks ledende energikoncern og Skandinaviens største fodboldklub giver hinanden hånd på en omfattende aftale med Parken som omdrejningspunkt.
Partnerskabet tager afsæt i en stærk fælles vision om at sætte fokus på nødvendigheden af grøn omstilling, og i en femårig periode vil der blive gennemført omfattende energirenoveringer og implementeret nye grønne løsninger i Parken.
I løbet af partnerskabet vil Parken blandt andet indgå en Power Purchase Agreement fra Solcellepark Vedde, der ligger på Sjælland, og det store danske nationalstadion skal kunne inspirere andre og fungere som showcase og udviklingshub for Andels energiløsninger.
"Vores mål er at gøre Danmarks nationalstadion til et fyrtårn for grøn omstilling, hvor innovative energiløsninger viser vejen for, hvordan sport og klimaindsats kan gå hånd i hånd," siger Andels CEO, Jesper Hjulmand.
"Med fodbold som en central del af dansk kultur har vi en unik mulighed for at inspirere både virksomheder og fans til at tage aktiv del i den grønne omstilling. Gennem vores energipartnerskab viser vi, at klimakampen ikke kun er en nødvendighed, men også en mulighed for at skabe en grønnere fremtid for alle."
Fodbold er Danmarks største sportsgren med over 360.000 aktive spillere, 120.000 frivillige og tusinder af engagerede fans.
Med fodboldens særlige position i det danske samfund kan partnerskabet få en stor rækkevidde og muligheden for at drive en bred, positiv forandring.
"F.C. København har et ansvar for at tage del i samfundet og præge udviklingen i eget hus og omkring os," siger F.C. Københavns CEO, Jacob Lauesen.
"Det er en væsentlig del af vores strategi, at vi skal bruge vores størrelse og gennemslagskraft til at gøre en forskel. Med dette partnerskab sætter vi endnu et positivt aftryk på København og bidrager til byens målsætning om at blive CO2 neutral.”
Partnerskabet er en del af F.C. Københavns platform, ForKBH, der har til formål at øge klubbens samfundsengagement og bidrag til den danske hovedstad.
Første fase af aftalen indebærer blandt andet:
Parterne vil sammen udvikle flere løsninger, der fx kan omfatte solceller og batterier, der vil kunne oplades, når elpriserne er lave, og der er masser af vedvarende energi i elnettet.
>> Læs også: Andel bliver Main Partner for F.C. Københavns kvindehold