Torsdag aften den 7. september er Parken udsolgt for 11. gang i træk, når det danske Herrelandshold går på banen - og denne gang mod San Marino, som aldrig før har spillet i Parken eller Københavns Idrætspark.
Hvis du ikke nåede at sikre dig en plads til aftenens opgør, kan du følge kampen direkte på TV2.
Kampen er et led i kvalifikationen til EM-slutrunden i 2024 i Tyskland, og danskerne er naturligvis tårnhøje favoritter med San Marino, som har tabt sine første fire kval.kampe med en målscore på 0-13.
Flere landskampe i Parken i efteråret
På lørdag spiller Danmark ude mod Finland, men senere på efteråret er der yderligere to EM-kval.kampe i Parken: den 14. oktober mod Kasakhstan, og den 17. november mod Slovenien. Og som i aften er kickoff kl. 20.45.
EM-slutrunden
Overvejer du at tage til Tyskland og se nogle af kampene ved EM-slutrunden - forhåbentlig med Danmark - så åbner UEFA billetsalget den 3. oktober. Du kan finde mere information på DBU's informationsside her.