"Hvis tribunerne kunne tale" er titlen på den bog, som for første gang fortæller den samlede historie om Københavns Idrætsparks fra 1911-90 og indtil ombygningen til Parken fra 1990-92.
Bogen er skrevet og udgivet af F.C. Københavns mangeårige journalist, Torkil Fosdal, og er p.t. udsolgt, men kan lånes på bibliotekerne.
Her kan du høre en FCK-podcast, hvor Torkil Fosdal fortæller om bogen, og du kan høre flere podcast om Idrætsparkens historie her - og ved at søge efter "Hvis tribunerne kunne tale" i dit podcast-feed.
Du kan også læse bogens forord (klik her) - om hvordan ideen opstod, hvordan bogen er opbygget, og om de mange temaer, som bogen berører i den omfattende gennemgang af Idrætsparkens 80-årige historie.
7. marts 1911 er den officielle fødselsdag for det, vi i dag kender som Parken, og som frem til 1992 hed Københavns Idrætspark (KI).
Denne dato var der møde i Københavns Borgerrepræsentation, hvor KI formelt blev etableret som selvejende institution. En institution, som gennem årene kom til at omfatte langt flere idrætsfaciliteter i hovedstaden end selve fodboldbanen, bl.a. Østerbro Stadion, Idrætshuset, Tennishallen og Hockeybanen.
Fodboldbanen blev indviet den 25. maj 1911, da et udvalgt københavnsk hold med spillere fra KB, B.93, Frem og AB mødte Sheffield Wednesday, som vandt 3-2.
I begyndelsen af 1900-tallet vandt idrætten større og større indpas i hovedstaden som et rekreativt tilbud til en voksende befolkning, der havde brug for at hvile sig i sunde omgivelser efter en lang arbejdsdag.
I 1904 begyndte politikerne at se på mulighederne for at bygge det, der skulle blive landets første egentlige idrætsanlæg. Først i 1908 bevilgede Borgerrepræsentationen dog penge til anlægsarbejdet ude på den såkaldte Blegdams- og Østerfælled, som vi i dag kender som Fælledparken.
Der var allerede en del fodboldklubber, som holdt til på Fælleden, bl.a. FCK’s ene moderklub B 1903, som blev stiftet ved Vibenshus Runddel et par hundrede meter fra Idrætsparken. Først i 1929 flyttede B 1903 til de nuværende faciliteter på Lyngbyvej i Gentofte. FCK’s anden moderklub KB holdt i mange år til på Lille Blegdamsvej, men lejede allerede i 1892 egne baner på Sct. Marcus Allé, hvor Forum nu ligger. Først i 1928 flyttede KB til Peter Bangs Vej på Frederiksberg efter et par års ”mellemstation” på Genforeningspladsen.
Før Idrætsparkens indvielse blev de store kampe i Hovedstaden spillet på B 93’s daværende bane på Øster Allé, og rekorden menes at være ca. 6.000 tilskuere til den første pokalfinale i 1910.
KI kunne rumme ca. 15.000 tilskuere, og til åbningskampen var der ca. 10.000, hvoraf ca. 700 kunne sidde på tribunen på den ene langside mod Per Henrik Lings Allé. En tribune, der samtidig tjente som "Fælledklubhus" med omklædnings- og mødefaciliteter til de mange fælledklubber.
På den anden langside var der en lille, overdækket ståtribune, hvor ca. 300 kunne stå i tørvejr, mens resten var henvist til terrasseformede ståpladser rundt om banen. Som et kuriosum kan nævntes, at disse ståpladser havde lidt højere trin end stadion-forbillederne i England. Det skyldtes ganske enkelt, at tilskuerne i Danmark primært gik med bowlerhat, der fyldte lidt mere end de kasketter, man typisk havde på til fodbold i England!
Netop England gæstede KI i 1914, hvor ca. 20.000 tilskuere var på plads, og det var stadionrekord i mange år.
I 1923 indviede man en ny endetribune med ståpladser, Cementen, ud mod Øster Allé. I første omgang uden overdækning, men det blev etableret i 1925. Cementen rummede også moderne omklædnings- og badeforhold i kældrene. Samtidig blev der opført en mindre ståtribune i den anden ende, som vendte ud mod den Hockeybane, der lå mellem Idrætsparken og Østerbro Stadion (længe før den senere Østerbro Skøjtehal, der først blev opført i 1974).
I denne periode udbyggede man også Østerbro Stadion ud mod Østerbrogade og grundlagde bl.a. Parkteatret med restaurant og selskabslokaler (nuværende Park Bio og Park Café), som dengang også var en del af den samlede Københavns Idrætspark. Opførelsen af Idrætshuset blev også påbegyndt og indvielsen fandt sted den 1. november 1930.
I 1933 udskrev man en arkitektkonkurrence om en ny tribune på langsiden ved B93’s baner, og den blev taget i brug i 1935 og i folkemunde kaldt ”B93-langsiden” eller ”Den billige langside”. Man udbyggede også Hockeybane-tribunen og lavede en hjørnetribune mellem denne og den nye langside.
Med de nye tribuner blev der i 1936 sat ny nordisk tilskuerrekord, da Danmark mødte Sverige, og allerede to år senere trak ”svenskerkampen” 38.000. Så store tilskuertal hørte dog til undtagelserne. I 30’erne trak landskampe normalt ”kun” ca. 20.000, men interessen var stigende, og i 1939 noterede man sammenlagt 560.000 tilskuere til kampe i KI.
Græstæppet kunne dog ikke holde til det stigende antal kampe, og i forvejen blev der spillet mange kampe på klubbernes egne anlæg samt på en række nye baner rundt om i hovedstaden. Man udbyggede Østerbro Stadion, så det også kunne aflaste Idrætsparken, men efterhånden stod det klart, at Nationalarenaen også måtte moderniseres.
Med små 50 år på bagen kunne hovedtribunens faciliteter ikke stå mål med interessen og forventningerne, og man forberedte derfor en større ombygning, der kunne klare kravene i de næste ca. 50 år. Det blev til en helt ny hovedtribune, den ”dyre langside”, som blev den højeste i hele Europa, men også affødte en del kritik, fordi den ikke gav meget læ for blæst og nedbør. I forlængelse af den nye hovedtribune byggede man hjørne-tribuner med ståpladser, som kædede langsiden sammen med Hockeybanen og Cementen.
Dermed kom den samlede kapacitet op på 50.000, og desuden fik man et nyt og moderne lysanlæg. Den nye hovedtribune indeholdt bl.a. også omklædningsrum til de mange fælledklubber, der fortsat holdt til i Fælledparken, og der var administrationslokaler til bl.a. DBU og KBU samt lokaliteter til presse, kontrollører, samaritter, politi m.m.
Det var først og fremmest de københavnske divisionsklubber, der brugte Idrætsparkens bane: AB, B 93, B 1903, Brønshøj, Frem, HIK, KB, Skovshoved og ØB. Helt op til starten af 70’erne var der normalt to kampe i træk på en søndag eftermiddag. En fin udnyttelse af faciliteterne, men det var hård kost for græstæppet!
I løbet af 70’erne var Idrætsparken hjemmebane for landsholdet, KB og B 1903, men 03’erne begyndte i stigende omfang at spille på Gentofte Stadion på grund af dalende tilskuerinteresse og stigende stadionleje. Det mærkede KB også i 80’erne, men til gengæld betød landsholdets stigende succes, at der var øget interesse for at gå til fodbold i Idrætsparken.
Kapaciteten var reduceret fra ca. 51.000 til ca. 45.700, da man havde ændret en del ståpladser til siddepladser, og som noget nyt begyndte man fra 1976 at holde stadionkoncerter . Den allerførste med bl.a. Gasolin på plakaten var 1. juli 1976 og årene efter optrådte bl.a. Bob Dylan, Rolling Stones, Prince og David Bowie.
Der blev efterhånden også indtaget mere og mere væske under arrangementerne, hvilket øgede presset på serverings- og toiletfaciliteterne. Alt dette bidrog til, at man i slutningen af 80’erne besluttede en gennemgribende ombygning og modernisering af Idrætsparken. Det indebar bl.a., at banen og tilskuerpladserne blev vendt 90 grader, samt at der blev opført kontorhuse i ”hjørnetårnene”.
Indtil da var Københavns Idrætspark drevet af en selvejende institution (med samme navn) under Københavns Kommune, som ud over fodboldstadion drev en lang række idrætsanlæg i kommunen. Men nu blev fodboldstadion solgt fra til Baltica, der skulle forestå den store ombygning.
Den 15. november 1990 begyndte nedrivningen af Cementtribunen, Hockeybanen og B93-langsiden, mens hovedtribunen fik lov at leve videre som endetribune D. De nederste 16 rækker blev dog fjernet, så der var plads til at bygge en scene op til koncerter, og desuden blev tribunen moderniseret med farver og nye sæder samt en ny farvet betonskal, så den faldt ind med de tre nye A-, B- og C-tribuner.
Anlæggets udformning var inspireret af de nye stadions, der blev bygget under VM i Italien i 1990, og trods sin størrelse giver det indtryk af tæthed og intimitet. Fra det øverste sæde og ned til jorden er der 32 meter, og der er højst 100 meter fra de bageste siddepladser til begivenhederne på banen.
Arkitektfirmaet Gert Andersson stod for stadion, mens C.F. Møllers Tegnestue stod for kontorhusene. Ingeniørfirmaet var Claus Nielsen, og indtil tre måneder før åbningen var hovedentreprenøren JPC, der dog i lighed med en række andre storentreprenører måtte kaste håndklædet i ringen.
I byggeperioden var Parken Danmarks næststørste byggeplads, kun overgået af Storebæltsbroen. I gennemsnit ankom der i byggeperioden en lastbil til pladsen hvert kvarter.
Den 1. september 1992 var det nye nationalstadion klar til indvielse under navnet ”Parken”, sådan som Københavns Idrætspark altid havde heddet i folkemunde.
I 1992 blev F.C. København også stiftet af KB og B1903 og fik hjemmebane i Parken. Efter nogle år ønskede Baltica at sælge stadion, og da ingen andre købere meldte sig på banen, endte F.C. København med at købe det den 1. juli 1998. I første omgang kun stadiondelen, men nogle år senere også kontortårnene.
I 2001 blev der lagt 13.000 kvadratmeter tag over Parken, så der kunne holdes koncerter og andre arrangementer uanset vind og vejr. 13 store ståldragere, der kører på skinner langs hovedtribunerne, sørger for at taget kan køres til og fra på relativt kort tid. Det første arrangement var Eurovision Song Contest, hvor Danmark var værtsland.
Den tidligere hovedtribune, som blev indviet i 1956, stod i ca. 50 år, før tiden var inde til en renovering. Nedrivningen begyndte i december 2007 for at gøre plads til en ny, topmoderne tribune, der stod klar i sommeren 2009. Den består såvel af en fast tribune som en fleksibel teleskoptribune og er i dag Familietribune, som er dedikeret til de yngste fans og deres familier.
I 2008 blev Østerbro Skøjtehal revet ned for at gøre plads til en ny multiarena til sport og koncerter m.m. Planerne blev dog aldrig realiseret, og arealet er solgt tilbage til Københavns Kommune, der i 2015 anlagde et mini-atletikstadion på området til at aflaste faciliteterne på Østerbro Stadion.
Fra 2014-20 skiftede Parken navn til Telia Parken som led i et storsponsorat, hvor televirksomheden bl.a. også sikrede gratis wi-fi på hele stadion. Desuden blev der i 2015 i samarbejde med Samsung opsat 350 videoskærme rundt om i Parkens publikumsområder for at løfte stadionoplevelsen yderligere og bringe stadion op i absolut europæisk elite i forhold til det visuelle og interaktivitet.
Pr. 31. august 2020 ophørte Telia-sponsoratet, og navnet var herefter igen blot Parken.
Fra 1. januar 2022 har Parken indgået et nyt, stort stadionsponsorat med teleselskabet 3. Parken vil fortsat hedde Parken, mens stadionpartnerskabet har titlen ”Parken – Connected by 3”.
.png){kind=small}
